Hold nu op hvor jeg fylder mig med dufte og blomsterglæde i disse dage....
Som nævnt i et tidligere indlæg, er jeg ret dårlig til at huske navne på blomster -og især roser... men hvis der er en rose du falder for, så spørg alligevel, så vil jeg rådføre mig hos min skønne blomster-veninde Rikke, om hun ikke kan huske det. Hun er vildt god til det der med roser :o)
Og her er hun så, Jette Frölick der har valgt at åbne og dele sine have med andre have tosser interesserede.
Så sart og fin hun ser ud, præcis ligesom sin have... i pasteller.
Jette fortalte lystigt om sin dejlige have - og tænk engang, der er ikke en eneste af hendes roser der har sygdomme eller lus - og hun har over 200 sorter! Imponerende. Hun mener selv at det er fordi de bliver vandet hver dag (også når det regner) og så gøder hun hver måned fra marts-juni undtagen i april!
Mos rose
Trænger man til et lille hvil, kan man sætte sig på bænken og nyde synet og duften. Dejlig "plet".
Raftehegnet der indhegner hele gårdhaven, er bevokset med diverse roser.
Stengærde med espalier. Her er det pære og roser der pryder stål virerne. Rigtig fin måde at dele haven op i rum på.
.
Indenfor var der lige så fint - der emmede af kreativitet og det var så sjovt at høre om hele tilblivelsen af Jettes Frölich´s karriere og ret så omfattende firma.
Sådan ser et arbejdende værksted ud... fint og organiseret rod! :o) Det er her at alle de fine ting bliver klippet og skåret, alt imens der bliver lyttet til klassisk musik.
Her er en anden del af værkstedet - lageret kan man vel kalde det. Billedet er taget gennem en rude - derfor lidt sløret, men igen fint og hyggeligt!
Jette Frölich var ualmindelig sød, jeg faldt pladask for hende :o) og da hun fortalte om sin opvækst og sine kreative udfoldelser sammen med sin mormor, stod jeg selv og drømte om, at vokse op i dette kreative Mekka...! :O) det ville da være fantastisk - så hvis ingen af hendes egne børn eller børnebørn vil
"lege" på værkstederne, så stiller jeg da gerne op... helt frivilligt! :O)
Jette Frölich var ualmindelig sød, jeg faldt pladask for hende :o) og da hun fortalte om sin opvækst og sine kreative udfoldelser sammen med sin mormor, stod jeg selv og drømte om, at vokse op i dette kreative Mekka...! :O) det ville da være fantastisk - så hvis ingen af hendes egne børn eller børnebørn vil
"lege" på værkstederne, så stiller jeg da gerne op... helt frivilligt! :O)
Hun havde en lille butik i haven, (selvfølgelig indhyldet i klatreroser) hvor man kunne købe nogle af hendes kreationer.
Jeg købte et sæt "hængedekorationer" med en elver pige og dreng og et dejligt forklæde. Jeg ærgrede mig over bagefter at jeg ikke fik købt den runde adventsstage... men nu har jeg snart fødselsdag, så kunne jeg jo passende sætte den på ønskesedlen :O)
Du kan finde Jette Frölich's webshop ved at trykke HER.
Skøn dag, skøn kvinde og skøn have!
Smil det klæder dig
Kh Jannie
Drengen vidste ikke, hvad det ville sige at "følge sin livsbane". Det er det, som du altid har haft lyst til at gøre. I deres pure ungdom ved alle mennesker, hvad de skal med deres liv. På dettidspunkt i livet er alt åbenbart, alt muligt, og de er ikke bange for at ønske alt det, som de gerne så ske i deres liv. Men efterhånden, som tiden går, begynder en mystisk kraft at prøve at bevise, at det er umuligt at følge sin livsbane. Det, som den gamle sagde, gav ikke megen mening for drengen. Men han ville gerne vide, hvad "mystiske kræfter" var for noget...
