tirsdag den 4. december 2012

Julestue og forringet billedekvalitet! ÆV!

Så blev der for alvor gravet dybt i julekasserne - og altid med lidt nostalgi.
Kasserne er fyldt med fint stads, kitsch og absolut rædsler, lige fra oldes, mormors og mors tid. Egne køb (og fejlkøb) og så er der selvfølgelig kreationer fra Drengebarnets, faderens og mine egne kreative hænder. Jo der er mange om at sætte præg på julen - og der skal være plads til alle.
Nu har jeg så taget en del billeder med min Iphone... dumt gjort - og må jo konstatere at det absolut ikke er optimalt.

 





Jeg har i flere måneder glædet mig til at "pynte" min blog med flotte billeder af mit julehyggelige hus, så jeg er slemt skuffet over kvaliteten af billederne. Jeg må vist finde mit digitalkamera frem, vente på at jeg har tid til at knipse lidt billeder i dagslys,- og  håbe at det bliver bedre. jeg skal vist også bruge lidt tid på at lære billedredigering. :O) Mor er ikke sur... mor er SKUFFET!

 
 
Denne tegning fra drengebarnet hjalp dog lidt på humøret - bare ærgeligt at der ikke er nogen gaver til mig under det skønne træ! :o)

 
Kh Jannie