torsdag den 1. maj 2014

Havens gaver


En lille foto potpourri af nogle af havens blomster i forårs humør. 


Der skal også være tid til at sidde og slappe lidt af på terrassen ... også selvom drivhuset trænger gevaldigt til at blive vasket udvendig.

Her er min nye køkkenhave... den gravede vi op til, lige efter frosten gik af jorden.
Nu pibler det op med Rødløg, Radisser, Skarlotteløg, Dild, Purløg, Rucola og hele 2 rækker med Morgenfruer, dem skal jeg nemlig bruge til at lave te af... hmmm dejligt. 
Persillen lader vente på sig, men det var også nogle gamle frø jeg havde liggende, så måske kommer de slet ikke :o( -og persille kan man da ikke undvære!
Bagerst står der rabarber. jeg har allerede i sidste uge lavet en stor portion rabarbergrød til stor glæde for Drengebarnet og Morfar :o) snart skal der også laves rabarber saft, - til miiiig... :o) 

Smil, det klæder dig
Kh Jannie

5 kommentarer:

  1. Dejlige forårsbilleder! Jeg har ikke køkkenhave, men i morgen får jeg et højbed, og så begynder jeg så småt at anlægge køkkenhave :-)

    SvarSlet
  2. Har også været i tvivl om at få køkkenhave... men synes at jeg voksede ud af højbedet og de nedgravede spande på den anden side af drivhuset. Nu må vi se hvordan det går :o) Har besluttet at plante den til med mine Mynter og andre te planter, hvis det går helt galt :o) Spændende med dit højbed... tillykke med det :o)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det dejligt ud, jeg har også indskrænket min køkkenhave betydeligt i de seneste år, er gået fra at være fuld selvforsynende med en køkkenhave på 3000m til en lille en hvor der kun lige har hvad man absolut ikke kan undvære:) Jeg arbejder lidt på at finde en god måde at have salat, så dræbersneglen ikke overtager det:)
    Eva

    SvarSlet
  4. Hold da op Eva... 3000m2 - det må nærmest have været fuldtidsarbejde. Da jeg var på have kursus hos Camilla Plum, sagde hun at man rundt om bedet og mellem rækkerne, kunne lægge en stribe med halvt rådnet græs afklip... det skulle sneglene være helt vilde med... de skulle så være mætte inden de når ind til salaten, som slet ikke skulle smage lige så mums som rådnet græs :o) Jeg har set at der er nogle der dyrker jordbær i et lodret nedløbsrør med huller i, måske kan man også dyrke salat i sådan en ?? ;O)
    Kh Jannie

    SvarSlet
  5. Dejlige billeder fra din smukke have, og det må være skønt med en køkkenhave. Din solstol er bare så flot.

    SvarSlet

Klik her for at lægge en kommentar :o)