Sådan skriver Tine Frellesen i sin bog fra 2008 med titlen "Sommer hele året". Har man som jeg en anelse tendens til vinter-vemod er denne bog helt fantastisk.
Det er netop nu, her i det tidlige efterår at man skal tage fat for at blive klar til en vinter med energi og godt humør.
Tine Frellesens overbevisning er at vinterdepression handler om tab fra naturens energiforsyninger - sollys, farver, duft fra træer og blomster, frisk hav og jord osv. og hendes metode går i alt sin enkelthed ud på at hente energi i og lade sig inspirere af årets højtider og månedernes symbolik. -metoden er fuld af gode idéer og brugbare værktøjer til at holde fast i den positive energi og det gode humør hele vinteren igennem.
Udover rent fysisk at bevæge sig ud i lyset og den friske luft så ofte som muligt, kan man lufte godt ud i hjemmet og bringe naturen indenfor i form af blomster, planter, grene, frugter osv.
Klæd hjemmet på i lyse og friske farver og mønstre for at tilføre glæde og positiv energi og udskift eventuelle triste motiver på malerier eller fotos med frodige og positive motiver. Tilfør dufte i form at duftlys eller æteriske olier i bad, rengøringsvand, eller i olielamper - gode dufte løfter humøret.
Dette var bare et lille uddrag af alle de gode og positive råd man kan få fra denne bog - jeg er vild med den og bruger ofte den del af bogen med "Symbolik i dage og måneder" her kan man følge kalenderens fakta om gennemsnitstemperatur, dagslys i timer, højtider og feriedage, lyspunkter m.m.
Klik på billedet for at se pris m.m
Kh Jannie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Klik her for at lægge en kommentar :o)