søndag den 12. januar 2014

Jette Frölich, Judy Mürsch og Garden Living Fair

Så har jeg igennem Fof Nordsjælland tilmeldt min veninde Rikke og mig til 2 havevandringer til sommer.
 
En af dem er i Jette Frölich´s have og den anden i en hemmelig rosenhave på Frederiksberg.
 Jeg glæder mig helt vildt. Jeg er temmelig forgabt i blomster og haver og har været så heldig at have fået en lidelsesfælde i Rikke. :o)
 
 
Uhhh man kan næsten dufte den :o) jeg tror at det er en 'Bourbon Queen' ?? hvis du ved bedre må du gerne dele din viden :o)
 
Jette Frölich er nok mest kendt for sin julepynt i guld og sin fine papirkunst, men hun har også,- efter min havehelt Claus Dalby's overbevisning, en af Danmarks dejligste rosenhaver. Det er faktisk ham der har fået hende til at åbne sin have for offentligheden... godt gået Claus ;o)
 
Haven er efter sigende delt i 2 - en rosenhave og en skovhave og så skulle hun have en dejlig udestue/drivhus, som er inspireret af Kungens Vinhus på Sofiero Slot i Helsingborg i Sverige.
 
 
Citat: Jette Frölich
 "Jeg er fascineret af rosernes duft, og så er roser jo meget smukke. Skønhed betyder utroligt meget for os mennesker, Jeg stræber mod harmoni, og jeg tror på, at hvis vi omgiver os med skønhed, bliver vi mere stemt mod det positive i livet."
 
- jeg kan ikke være mere enig! :o)

Billedet er fra Jette Frölich's have.

Den 2.nden have vi skal besøge, er den "Hemmelige rosenhave på Frederiksberg". En kæmpe byhave på 125 år og 5.516 m2. Den er tilplantet med over 200 forskellige rosenbuske - samt diverse andre planter der efter Judy Mürsch udsagn klæder rosen. Judy Mürsch plantede sin første rose i haven i 1972... haven skulle tillige indeholde den kendte kunstmaler Laurits Tuxens atelier.
 
Billedet af Tuxen fra 1917 hedder: Rhododendron i Dagminnes have. Dagminnes er den sommerbolig som Tuxen fik ombygget i Skagen. Billedet kan ses på Skagens Museum.


Mon ikke jeg også i år skal aflægge et lille visit på Fredensborg slot til Garden Living Fair 15.-17. august 2014. Alle 3 dage er der åbent fra kl. 10 - 18.

Oplev Garden Living Fair

Man kan da ikke andet end at blive glad i låget af alle de dejlige farver og dufte.... og en lille smule fattigere, da det er så godt som umuligt at tage derfra uden at købe noget godt med hjem til haven! :o)

Det er altid godt at få den mørke tid til at gå med haveplaner og drømme. Jeg er begyndt at granske frøkataloger og frøfirmaer på nettet... og Rikke har smittet mig med tanker om frugtespalier...

Har du planer for haven i år?

Smil, det klæder dig
Kh Jannie

2 kommentarer:

  1. Søde forårs og sommerdrømme, er den bedste måde at komme igennem vinteren på. Hvor ville jeg også gerne opleve Jette dejlige rosenhave. Dejligt med gode oplevelser at se frem til.

    SvarSlet
  2. Ja, for mig gælder det om at have noget godt at se frem til... Så er det lidt lettere at komme igennem den mørke tid! Det er hårdt at være udpræget "sommerbarn" ;) -og så er der vist stadig billetter til Jette's have!!!

    SvarSlet

Klik her for at lægge en kommentar :o)