Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag

lørdag den 20. september 2014

Blomsterne, hønsene og bærene i september...








Isabella, Dagmar og Gokke i hønsegården...


Første høst af Hindbær gav 6 glas syltetøj! Jeg regner med at jeg kan nå en omgang mere, hvis vi altså ikke får spist alle bærene inden :O) Faktisk har jeg en hel pose Solbær i fryseren, der også skal laves til Syltetøj.

Smil, det klæder dig
Kh Jannie

fredag den 4. juli 2014

Endnu en havevandring... og nu vil jeg adopteres... af Jette Frölich!

Hold nu op hvor jeg fylder mig med dufte og blomsterglæde i disse dage....

Det her billede er jeg blevet helt vildt glad for - synes at det er blevet så fantastisk, at jeg bruger det som baggrundsbillede på alt... - både på telefonen, computeren og på min FB profil :o)

Som nævnt i et tidligere indlæg, er jeg ret dårlig til at huske navne på blomster -og især roser... men hvis der er en rose du falder for, så spørg alligevel, så vil jeg rådføre mig hos min skønne blomster-veninde Rikke, om hun ikke kan huske det. Hun er vildt god til det der med roser :o)

Og her er hun så, Jette Frölick der har valgt at åbne og dele sine have med andre have tosser interesserede. 
Så sart og fin hun ser ud, præcis ligesom sin have... i pasteller.
Jette fortalte lystigt om sin dejlige have - og tænk engang, der er ikke en eneste af hendes roser der har sygdomme eller lus - og hun har over 200 sorter! Imponerende. Hun mener selv at det er fordi de bliver vandet hver dag (også når det regner) og så gøder hun hver måned fra marts-juni undtagen i april! 



Mos rose


Trænger man til et lille hvil, kan man sætte sig på bænken og nyde synet og duften. Dejlig "plet". 
Raftehegnet der indhegner hele gårdhaven, er bevokset med diverse roser.

Stengærde med espalier. Her er det pære og roser der pryder stål virerne. Rigtig fin måde at dele haven op i rum på.
.
Indenfor var der lige så fint - der emmede af kreativitet og det var så sjovt at høre om hele tilblivelsen af Jettes Frölich´s karriere og ret så omfattende firma.
Sådan ser et arbejdende værksted ud... fint og organiseret rod! :o) Det er her at alle de fine ting bliver klippet og skåret, alt imens der bliver lyttet til klassisk musik.

Her er en anden del af værkstedet - lageret kan man vel kalde det. Billedet er taget gennem en rude - derfor lidt sløret, men igen fint og hyggeligt!

Jette Frölich var ualmindelig sød, jeg faldt pladask for hende :o) og da hun fortalte om sin opvækst og sine kreative udfoldelser sammen med sin mormor, stod jeg selv og drømte om, at vokse op i dette kreative Mekka...! :O) det ville da være fantastisk - så hvis ingen af hendes egne børn eller børnebørn vil
"lege" på værkstederne, så stiller jeg da gerne op... helt frivilligt! :O)

Skøn blomsteropsats med diverse stauder, roser og.... skvalderkål, stod og pyntede på det fint opdækkede bord. Efter rundvisningen i haven og værkstederne, blev vi budt på kaffe/te og kage med blomster på!

Hun havde en lille butik i haven, (selvfølgelig indhyldet i klatreroser) hvor man kunne købe nogle af hendes kreationer.
Jeg købte et sæt "hængedekorationer" med en elver pige og dreng og et dejligt forklæde. Jeg ærgrede mig over bagefter at jeg ikke fik købt den runde adventsstage... men nu har jeg snart fødselsdag, så kunne jeg jo passende sætte den på ønskesedlen :O)


Du kan finde Jette Frölich's webshop ved at trykke HER

Skøn dag, skøn kvinde og skøn have!

Smil det klæder dig
Kh Jannie

tirsdag den 20. maj 2014

Update fra haven -og lidt fristelser...

Dagens blomst - Hvid Ranunkel

Det er aller første gang at det er lykkedes mig at få den til at blomstre - så jeg er happy... det er absolut én af mine yndligs blomster.

"Køkkenhaven" 
 Har allerede høstet en del rabarber, både til grød og saft, samt purløg og radiser - uhmmm. Blev nødt til at snyde med persillen (mine egne frø var blevet for gamle) så jeg har købt en bakke på planteskolen som jeg har plantet forenden.

Den anden side af drivhuset
I højbedet har jeg jordbær og timian - timian skal dog flyttes for sig selv, jeg skal bare lige finde en ordentlig plads til dem.  Langs drivhuset, har jeg nedgravede spande med forskellige mynter og oregano. 
I krukker og urtepotter er der en god blanding af krydderurter -og blomster der senere skal opgraderes til haven og  terrassen.

Lidt inspiration til haven...

Blomster "pinde" fra den charmerende dygtige svenske indretningsarkitekt Ernst Kirchsteiger.

Han startede sin karriere som indretter i IKEA. Nu er han programvært på svensk tv med de meget populære programmer - Sommer med Ernst og Jul med Ernst som også har været vist på TV2 fri.
Han er proppet med gode ideer til hus, have og mave :o) og formår at skabe hygge og glæde omkring sig. Han har i samarbejde med Färg&Form, en kollektion af designs til hus og have. Se kataloget Her.

Pynt til nedløbsrøret!
  
 Firmaet www.Urbanero.com (kan desværre ikke linket til siden) har designet et smart bånd, der sammen med en pose/urtepotte, kan fastgøres til f.eks. et nedløbsrør eller en stolpe. Det er da smart hvis man ikke har så meget plads.

Klædt på til havearbejdet!
Jeg har altid været vild med smækbukser og jeg mangler i den grad nogle bukser med knæbeskyttere til havearbejdet... og så er de her da søde. Som du nok kan se er de fra GardenGirl. 

Noget at sidde på.
Disse lækre have møbler hedder Antibes  og er fra Ilva - de ville passe super godt til min terrasse.

Krukker
Disse smukke krukker er fra Somo-Art.... og kan styles på mange spændende måder alt -efter hvilket udtryk man ønsker.


Smil det klæder dig - og solen skinner
Kh jannie

torsdag den 1. maj 2014

Havens gaver


En lille foto potpourri af nogle af havens blomster i forårs humør. 


Der skal også være tid til at sidde og slappe lidt af på terrassen ... også selvom drivhuset trænger gevaldigt til at blive vasket udvendig.

Her er min nye køkkenhave... den gravede vi op til, lige efter frosten gik af jorden.
Nu pibler det op med Rødløg, Radisser, Skarlotteløg, Dild, Purløg, Rucola og hele 2 rækker med Morgenfruer, dem skal jeg nemlig bruge til at lave te af... hmmm dejligt. 
Persillen lader vente på sig, men det var også nogle gamle frø jeg havde liggende, så måske kommer de slet ikke :o( -og persille kan man da ikke undvære!
Bagerst står der rabarber. jeg har allerede i sidste uge lavet en stor portion rabarbergrød til stor glæde for Drengebarnet og Morfar :o) snart skal der også laves rabarber saft, - til miiiig... :o) 

Smil, det klæder dig
Kh Jannie

tirsdag den 18. februar 2014

Armchair gardening hos Camilla Plum

Jeg er virtuelt på besøg hos Camilla Plum i de her dage. Jeg er nemlig -som hvert år ved denne tid, ved at opruste min frø og plantesamling.

Billede af Camilla Plum lånt fra hendes egen hjemmeside.

Jeg har planlagt at udvide "køkkenhaven" lidt i år - og køkkenhave er måske så meget sagt... jeg har et stort højbed på 1,20x2 meter, 7 nedgravede spande med krydderurter på den ene side af et lille drivhus, samt et lille bed på 2x1½ meter med rabarber på den anden side. Og det er rabarberbedet der skal udvides med 3-4 meter.
Derudover har jeg så selvfølgelig et hav af potter som indeholder både krydderurter og blomster, men som haveejer og blomsterelsker bliver jeg aldrig træt af at købe ind til haven.

Nå, men jeg har altså dyrket lidt armchair gardening og har bestilt flg. hos Camilla Plum:

Kvæde - lille smukt og duftende træ der kan blive 4x4 meter. Giver efter sigende nogle ret sure frugter,- men tænk lige på kvæde syltetøj... uhmmm ;o) Men faktisk er det udelukkende for blomsternes og duftens skyld at jeg har købt det -og nu går der nok også lige nogle år inden det bliver stort og giver frugt, men til den tid skal der selvfølgelig syltes.
 
Kamelæonplante - En lille ivrig bunddækkende busk (breder sig hurtigt) der bliver ca. 30-50 cm. høj.
I madlavning bruges de smukke blade i salat, til æg, fisk og som spinat m.m. Den har en intens smag af citron/koriander.
 
Kristpalme - bliver ca. 1½-2 meter. Skal overvintre frostfrit. Desuden er det en meget giftig plante... som bruges til at lave Amerikansk olie af, men smuk er den da!
 
Morgenfrue - Bliver ca. 30-40 cm høj. kronbladene kan bruges som fint drys på salaten eller desserten. Jeg har tidligere tørret mine og brugt dem i te - smager dejligt sammen med tørrede hybenrose kronblade, Kornblomster og Earl Gray te.
 
Ægte Kamille - bliver 50-60 cm. høj. Dem tørrer jeg og bruger til te som tilsat honning, bliver god mod forkølelse -til stor fortrydelse for familien når de er syge :o)
 
Ramsløg - Bliver 30-40 cm. høj. Smager kraftigt af hvidløg - den har også en meget kraftig duft. Hele planten kan bruges ligesom purløg, løg og hvidløg. Kan også bruges i kryddersalte.
 
Du kan købe Camilla Plum´s økologiske frø Her i hendes netbutik - ikke den mest fantastiske hjemmeside efter min mening men varerne er gode!
 
Smil, det klæder dig
Kh Jannie

mandag den 20. januar 2014

Mine elskede sukkulenter!

Jeg er en sucker for sukkulenter, sådan er det bare... :O)

Hoya kerrii
 
 
Ikke bare er de nemme at holde, de er også flotte at se på.
De fleste sukkulenter er fra Afrika og Sydamerika og tåler ret høje temperature og derfor kan de også kun overleve som stueplanter herhjemme. De fleste kan klare vores varme tørre luft fra radiatorer om vinteren og være udenfor når temperaturen er over 10-12 grader.
De skal helst tørre ud mellem vandingerne - som skal være sparsom og så skal de have lidt gødning ved hver 4. vanding.
 
Her er et lille udpluk af nogle af mine darlings :o)


Echeveria
 
Haworthia
 
Kender ikke navnet på denne... gør du?
 

Crassulla
 
Kender ikke navnet... men tror at det er en Echeveria art. Ved du bedre?
 
Crassula falcata ariocarpus
 
Paradistræ/Crassula
Det her eksemplar, er de sørgelige rester jeg har reddet fra en gammel smuk plante/træ jeg har haft siden jeg var 13 år. Jeg glemte desværre at tage den ind og en enkelt nat i en uisoleret udestue i frostvejr sidste vinter kunne den altså ikke tåle... så meget øv!
 
Sansevieria

Jeg ved at Sukkulenter kan dele vandene... hvordan har du det med Sukkulenter?

Smil, det klæder dig
Kh Jannie

 







søndag den 12. januar 2014

Jette Frölich, Judy Mürsch og Garden Living Fair

Så har jeg igennem Fof Nordsjælland tilmeldt min veninde Rikke og mig til 2 havevandringer til sommer.
 
En af dem er i Jette Frölich´s have og den anden i en hemmelig rosenhave på Frederiksberg.
 Jeg glæder mig helt vildt. Jeg er temmelig forgabt i blomster og haver og har været så heldig at have fået en lidelsesfælde i Rikke. :o)
 
 
Uhhh man kan næsten dufte den :o) jeg tror at det er en 'Bourbon Queen' ?? hvis du ved bedre må du gerne dele din viden :o)
 
Jette Frölich er nok mest kendt for sin julepynt i guld og sin fine papirkunst, men hun har også,- efter min havehelt Claus Dalby's overbevisning, en af Danmarks dejligste rosenhaver. Det er faktisk ham der har fået hende til at åbne sin have for offentligheden... godt gået Claus ;o)
 
Haven er efter sigende delt i 2 - en rosenhave og en skovhave og så skulle hun have en dejlig udestue/drivhus, som er inspireret af Kungens Vinhus på Sofiero Slot i Helsingborg i Sverige.
 
 
Citat: Jette Frölich
 "Jeg er fascineret af rosernes duft, og så er roser jo meget smukke. Skønhed betyder utroligt meget for os mennesker, Jeg stræber mod harmoni, og jeg tror på, at hvis vi omgiver os med skønhed, bliver vi mere stemt mod det positive i livet."
 
- jeg kan ikke være mere enig! :o)

Billedet er fra Jette Frölich's have.

Den 2.nden have vi skal besøge, er den "Hemmelige rosenhave på Frederiksberg". En kæmpe byhave på 125 år og 5.516 m2. Den er tilplantet med over 200 forskellige rosenbuske - samt diverse andre planter der efter Judy Mürsch udsagn klæder rosen. Judy Mürsch plantede sin første rose i haven i 1972... haven skulle tillige indeholde den kendte kunstmaler Laurits Tuxens atelier.
 
Billedet af Tuxen fra 1917 hedder: Rhododendron i Dagminnes have. Dagminnes er den sommerbolig som Tuxen fik ombygget i Skagen. Billedet kan ses på Skagens Museum.


Mon ikke jeg også i år skal aflægge et lille visit på Fredensborg slot til Garden Living Fair 15.-17. august 2014. Alle 3 dage er der åbent fra kl. 10 - 18.

Oplev Garden Living Fair

Man kan da ikke andet end at blive glad i låget af alle de dejlige farver og dufte.... og en lille smule fattigere, da det er så godt som umuligt at tage derfra uden at købe noget godt med hjem til haven! :o)

Det er altid godt at få den mørke tid til at gå med haveplaner og drømme. Jeg er begyndt at granske frøkataloger og frøfirmaer på nettet... og Rikke har smittet mig med tanker om frugtespalier...

Har du planer for haven i år?

Smil, det klæder dig
Kh Jannie