tirsdag den 4. december 2012

Julestue og forringet billedekvalitet! ÆV!

Så blev der for alvor gravet dybt i julekasserne - og altid med lidt nostalgi.
Kasserne er fyldt med fint stads, kitsch og absolut rædsler, lige fra oldes, mormors og mors tid. Egne køb (og fejlkøb) og så er der selvfølgelig kreationer fra Drengebarnets, faderens og mine egne kreative hænder. Jo der er mange om at sætte præg på julen - og der skal være plads til alle.
Nu har jeg så taget en del billeder med min Iphone... dumt gjort - og må jo konstatere at det absolut ikke er optimalt.

 





Jeg har i flere måneder glædet mig til at "pynte" min blog med flotte billeder af mit julehyggelige hus, så jeg er slemt skuffet over kvaliteten af billederne. Jeg må vist finde mit digitalkamera frem, vente på at jeg har tid til at knipse lidt billeder i dagslys,- og  håbe at det bliver bedre. jeg skal vist også bruge lidt tid på at lære billedredigering. :O) Mor er ikke sur... mor er SKUFFET!

 
 
Denne tegning fra drengebarnet hjalp dog lidt på humøret - bare ærgeligt at der ikke er nogen gaver til mig under det skønne træ! :o)

 
Kh Jannie

tirsdag den 16. oktober 2012

Lad ikke vinteren tage dit gode humør!



Sådan skriver Tine Frellesen i sin bog fra 2008 med titlen "Sommer hele året". Har man som jeg en anelse tendens til vinter-vemod er denne bog helt fantastisk.
Det er netop nu, her i det tidlige efterår at man skal tage fat for at blive klar til en vinter med energi og godt humør.

Tine Frellesens overbevisning er at vinterdepression handler om tab fra naturens energiforsyninger - sollys, farver, duft fra træer og blomster, frisk hav og jord osv. og hendes metode går i alt sin enkelthed ud på at hente energi i og lade sig inspirere af årets højtider og månedernes symbolik. -metoden er fuld af gode idéer og brugbare værktøjer til at holde fast i den positive energi og det gode humør hele vinteren igennem.

Udover rent fysisk at bevæge sig ud i lyset og den friske luft så ofte som muligt, kan man lufte godt ud  i hjemmet og bringe naturen indenfor i form af blomster, planter, grene, frugter osv.
Klæd hjemmet på i lyse og friske farver og mønstre for at tilføre glæde og positiv energi og udskift eventuelle triste motiver på malerier eller fotos med frodige og positive motiver. Tilfør dufte i form at duftlys eller æteriske olier i bad, rengøringsvand, eller i olielamper - gode dufte løfter humøret.

Dette var bare et lille uddrag af alle de gode og positive råd man kan få fra denne bog - jeg er vild med den og bruger ofte den del af bogen med "Symbolik i dage og måneder" her kan man følge kalenderens fakta om gennemsnitstemperatur, dagslys i timer, højtider og feriedage, lyspunkter m.m.

 Sommer hele året
Klik på billedet for at se pris m.m
 
Kh Jannie